Velkommen

Brasserie og crêperie med fransk inspireret madglæde


Når drømme bliver til virkelighed

COZY er min drøm, der er gået i opfyldelse med mit ønske om at gengive atmosfæren fra de hyggelige franske caféer og crêperier samt min begejstring for frisk og lækker hjemmelavet mad. 


Jeg voksede op i syd-vest Frankrig, Bretagne og Paris, hvilket gav mig mulighed for at opleve den franske café- og madkultur fra forskellige regioner i Frankrig. Siden hen har jeg boet mange år i Skandinavien  og London, inden jeg fulgte kærligheden og slog mig ned i Vejle i 2015.


Jeg har altid elsket at sidde udendørs på en café og nippe til et godt glas vin eller en god kop kaffe med vennerne eller spise en afslappet middag med min familie i et lille hyggeligt fransk crêperie. Min store passion for mad og god kaffe voksede på mine rejser rundt i Europa, og jeg har altid vidst, at jeg en dag ønskede at dele denne passion. 


Jeg elsker at forkæle og hygge om folk omkring mig. COZY er min hjemlige oase, hvor du kan slappe af, læne dig tilbage i sofaen og bare hygge dig.


Galettes, sandwiches, salater, burgers, steaks, crêpes, hjemmelavede kager… der er noget lækkert for enhver smag og på alle tidspunkter af dagen i menuen, der følger.


Velkommen og bon appétit.